Livredning.DK
Livredning.DK + Kystlivredning.DK
Nyhedsmedie for Kystlivredning • Lifeguard Page of Scandinavia, Danish Section( (+45) 9811 5454 • Editorial staff
FORSIDENDrukningKystmorfologiTurist-aspektHistorieUdlandetRedningsudstyrAEDSiteMap
Opgaverne Litteratur Kystlivredderprøven Online ForumMail ServiceA-ZRedaktion


Havsvømning hitter for livredder og kystlivredder

( Havsvømning & Kystlivredning / Kursusmateriale )

Havsvømning Kystlivredning emmer af havsvømning| Havsvømning Kystlivreddere øser ud af erfaring| Havsvømning Havsvømning kan være en vidunderlig aktivitet| Havsvømning Bliv fortrolig med havsvømning| Havsvømning Bevar din fatning under havsvømning| Havsvømning Svøm ikke alene| Havsvømning Gør dig synlig under din havsvømning| Havsvømning Navigation ved havsvømning| Havsvømning Konkurrence i havsvømning| Havsvømning Starten er vigtig ved konkurrence i havsvømning| Havsvømning Bølger og dønninger| Havsvømning "Breakers" (kammende bølger)| Havsvømning Strøm| Havsvømning Hestehuller| Havsvømning Koldt vand| Havsvømning Husk at lege| BOOKMARK BOOKMARK|
KYSTLIVREDNING I DANMARK
Kursusmateriale, Forår 2004

Havsvømning Kystlivredning emmer af havsvømning

Der er masser af litteratur om havsvømning i Vesterhavet. Ofte fortælles der velsmurt om, hvorledes man udnytter bølger og havstrømme uden der gås ret meget i detajer. Læseren forledes hurtigt til at tro, at forfatterens erfaring med havvand stammer fra Sortedamssøen eller Frederiksberg Svømmehal.

Men det handler ikke om indre danske farvande og indsøer endsige velrenomerede badeanstalter, det handler om Vesterhavet. Det jyske. Dansk kystlivredning emmer af havsvømning. Det er vigtigt at få størst muligt udbytte af sin svømmetræning i havet, når ellers de danske havtemperaturer tillader aktiviteten. Selvsagt kommer kystlivreddere ikke uden om havsvømning som et væsentligt element i den fysiske træning, så man er i form til den dag alarmen går og man må komme en badegæst til undsætning ude ved 3. revle hurtigere end nogen kan sige solskoldning. Men også bassin-livreddere fra Danmark's svømmehaller og friluftsbade har gavn af havsvømning, hvor der ikke er striber på bunden at orientere sig efter og hvor der ikke noget steds er under 25 meter til land. Det giver en udfordring.

Havsvømning Kystlivreddere øser ud af erfaring med havsvømning

Det giver en livredder ekstra mentalt overskud til at danne sig det fornødne overblik i en redningssituation, hvis han/hun føler sig i form, i form efter en periode på flere uger med kilometervis og atter kilometervis af havsvømning i kroppen. Vel at mærke hvis man er restitueret.

Kystlivreddere ved Vesterhavet's badestrande øser gerne ud af flere års erfaringer med havsvømning, erfaringer med havsvømning, som visse vesterhavs-triathleter måske nikker genkendende til.

Havsvømning Havsvømning kan være en vidunderlig aktivitet

Sigtbarhed på mindre end 50 cm. Ingen stribe på bunden at følge. Usete farer lurer under dig. Synlige, slimede og slaskede havdyr strejfer dig og vikler deres fangearme omkring dig - er det mon gopler eller hvad? Vand pisker dig ind i ansigtet for hver eneste vejrtrækning. Koldt vand. Drivgods, roterende søstjerner og strandingsgods, alt godt fra havet. Hele balladen.

Det er svært at forstå, at nogen overhovedet bryder sig om havsvømning, vil andre nok mene. Men helt seriøst, havsvømning kan være en vidunderlig aktivitet. Havsvømning er for bassin-svømning hvad orienteringsløb er for baneløb på et stadion. Det er en mulighed for at komme ud og slet og ret nyde naturen. Du kan folde dig ud og give dine svømmetag en rytme, som du ikke kan opnå, hvor der er en væg for hver 25. eller 50. meter. Din livredderkrop har godt af det.

Havsvømning Bliv fortrolig med havsvømning

Indrømmet. Det er vigtigt at føle sig fortrolig med havet under havsvømning. Fortrolig, før du virkelig kan nyde det. Du må føle dig tryg under havsvømning og forstå, hvad havvand kan gøre ved dig. Du må vide med dig selv, at du kan håndtere situationen uanset hvad havet smider i hovedet af dig under din svømning.

Gå IKKE i havet med en attitude om, at du kan regne med fornøden hjælp fra en anden livredder, konkurrencesvømmer eller whatever i nærheden. For hvis de andre syv personer hver især har den samme attitude og støder på problemer på samme tid som dig - ja, så ved vi jo, hvad klokken har slået...

KYSTLIVREDNING I DANMARK

Havsvømning Bevar din fatning under havsvømning

I næsten ethvert svømmebassin er det umuligt at komme mere end 4 bane-bredder væk fra væggen. Og med udlagte banetov er der altid noget inden for en arms længde at gribe ud efter i tilfælde af, at du under din butterfly-svømning sluger lidt vand og skal hoste (eller lader som om man har slugt vand for at snyde sig til et hvil). Dette er ikke tilfældet ved havsvømning - hvor du jo i øvrigt er nødt til at anvende en mere "energi-rigtig" svømmeart end butterfly.

Svømmer du alene i havet eller med en lille gruppe er der tit ingenting lige ved siden af dig til at hale sig fast i. Det skulle da lige være ved et sportsstævne i havsvømning eller konkurrencelivredning, for her er der ofte "rescue boards" eller havkajakker i beredsskab.

Hvor langt kan du gå og stadig føle dig sikker uden at have noget som helst i bekvem nærhed at hale dig fast i ? Tænk grundigt over dette spørgsmål, for svaret er meget vigtigt. Berører du væggen i svømmebassinet hver gang du vender og får uden at tænke over det et lille hvil og lidt ekstra luft ? Kan du svømme længere distancer i havet uden at berøre en væg? Kan du træde vande i krap sø i Vesterhavet, mens du kommer til hægterne efter at have slugt havvand og fået en halv brandmand, der er lige så slasket som sin samvittighed, i den gale hals? Eller vil du reflektorisk gribe ud efter et banetov, der ikke er der? Kan du fortsætte din havsvømning, når du får sidesting, krampe i lægmusklen eller krampe i foden? Kan du uden at blive klaustrofobisk svømme i flere sekunder under vandet i et turbulerende Vesterhav, imens du føler, at du er i en Völund tørretumbler?

Det er ikke ualmindeligt for selv meget erfarne kystlivreddere, at de under havsvømningen føler et lille instinktivt touch af panik - og at gå i panik er noget af det værste, der kan ske under en havsvømning (det er heller ikke anbefalelsesværdigt i flere andre situationer).

Den største mentale udfordring ved havsvømning er at bevare fatningen uanset hvad der sker. Dette kan kræve, at man midlertidigt må gå over til brystsvømning, vandtrædning eller flydning.

Find din individuelle måde at holde dig flydende i vanskelige situationer under havsvømning - og kender du dig selv og dine reaktioner under stres i havvand, ja så bevares eller genvindes fatningen bedst. Det er vigtigt med mental tryghed - eller mental fitness om man vil - så du fortsat har lyst til havsvømning i Vesterhavet. Med det i tankerne vil nogen nok mene, at man bør anvende den svømmeart, man føler sig bedst tilpas ved i havet. Og det er vel næppe butterfly.

Havsvømning Svøm ikke alene

Selv om du prøver at være forberedt på potentielle problemer, er der altid mulighed for, at noget uventet pludselig sker og du finder dig selv i en situation med et akut behov for nødhjælp. Og i den situation er det ikke sagen at være alene.

Hvis der er andre livreddere ved stranden/havet end dig, så lad dem vide dine planer med havsvømningen før du starter på dit træningspas. Hvis der ingen livreddere er til stede, så svøm sammen med nogle andre, der er dus med Vesterhavet.

Selv hvis dine livredder-/kystlivredderkollegaer er inde på stranden, så ville en svømme-partner i bekvem nærhed kunne nå dig langt hurtigere end kystlivredderne, der har vagt i strandens livreddertårn.

KYSTLIVREDNING I DANMARK

Havsvømning Gør dig synlig under din havsvømning

Gør dig selv let at få øje på. Ikke alene ville det hjælpe andre havsvømmere med at finde dig, hvis du behøver hjælp; det kan også hjælpe kystlivredderne i livreddertårn, havkajak og redningsbåd med at få øje på dig. Så de farverige speedo-badehætter de får dig til at tage på ved en havsvømningskonkurrence er ikke kun til pynt.

Havsvømning Navigation ved havsvømning

Kan du svømme i den rigtige retning, når der ikke er en linie malet på bunden? Megen litteratur om havsvømning forholder sig til dette emne ved at fortælle dig, at du bør hæve ansigtet op af vandet for hver gang du har taget nogle få tag. Øv dig i et svømmebassin. Prøv at løfte hovedet og kast så et blik hen på enden af din bassin-bane.

Løft dit hoved på forskellige tidspunkter under dine crawltag og find ud af, hvad der føles mest komfortabelt. Når det er på plads, har du tacklet den vigtigste del af navigationen i havsvømning.

Det er faktisk alt, hvad du behøver være i stand til at gøre, men det er vigtigt at træne og finpudse denne navigations-teknik året rundt.

Finpudsninger:

  • At kigge op sænker din svømmehastighed og trætter dig. Hvis du kan holde kursen under din havsvømning, er det en fordel at nøjes med at kigge op for hvert 20. crawltag i stedet for at gøre det for hvert 6. crawltag. Men det er et stort "hvis". Ikke at kigge op kan give dig en større svømmehastighed, men det hjælper dig ikke ret meget, hvis du begynder at svømme i cirkler. Onde cirkler. Den klassiske træningsmetode er at øve sig i banesvømning i et bassin med lukkede øjne. Banetovet vil snart give et praj om i hvilken retning - højre eller venstre - din svømning tenderer. Arbejd på at justere dine crawltag.
  • Vid, hvor du kan forvente at finde bøjen (termen "bøje" anvendes i det føljende uanset, at pejlemærker i havsvømning kan have andre betegnelser), når du løfter ansigtet op af vandet under havsvømning. Det er jo nemmere at kigge mod nord, hvis man som kystlivredder på øvelse i natsvømning pejler efter nordstjernen. Ligeledes er det langt lettere at spotte en bøje eller et andet pejlemærke, hvis du ved ethvert ansigts-løft under din crawl-svømning spejder i den rigtige retning og ved, hvor du kan forvente at få øje på det. Under svømmetræningen i svømmebassin kigger nogle konkurrencelivreddere ofte efter det store stopur. Hver gang spotter de korrekt stopurets placering oppe på væggen. Og for at få en perfekt aflæsning er de nødt til at kende urets placering. Det har de fornemmelse for.
  • Kig ikke i for lang tid. Hvis ikke du spotter bøjen hurtigt, så tag et ekstra svømmetag og kig så igen. Det kan også være, at du kun fik et glimt af bøjen, før du måtte sænke ansigtet ned i vandet igen - men så kan det til gengæld være, at du ved næste "ansigtsløftning" - lad os bare kalde det det - hurtigere er i stand til at spotte bøjen.
    I krap sø eller dårligt vejr i Vesterhavet kan der være meget høje bølger, som helt eller delvist umuliggør en pejling. Befinder man sig i en bølgedal eller på bølgetop, er her helt afgørende. Man må med andre ord hele tiden være bevidst om, at de store Vesterhavsbølger kan blokere udsynet så meget, at man ikke engang er klar over, at bøjen faktisk kun er 5 meter væk. Ofte er det bedre at fortsætte svømningen i den retning, man mener er den rigtige end at standse op. Standser man op, kan åndedrætsrytmen ødelægges, hvorved man trættes unødigt. Er man derimod en alarmeret kystlivredder, som svømmer ud imod en nødlidende person - der nårsomhelst kan forsvinde under vandet - kan det være vigtigt at have hovedet over vand en stor del af tiden; En stor orange havsvømnings-bøje med en diameter på 1,5 meter og som ligger for anker forsvinder jo ikke sådan lige med det vuns.
  • Følg andre. Hvis du svømmer sammen med andre og det lader til, at de svømmer i en lige linie, så følg efter dem. Men selv om de formentligt ikke tilsigtet viger ud af kurs, så bør du stadig tjekke kursen periodisk. Man ved jo aldrig.
  • Find ting i den side (evt. begge sider), hvor du trækker vejret. Eksempelvis kunne du bruge et livreddertårn eller de to rød/gule livredder-patrulje-flag inde på stranden som pejlemærker, hver gang du trækker vejret i højre side. Også selv om du hverken svømmer i retning af livreddertårn eller patruljeflag. Placeringen af livreddertårn og patruljeflag kan være med til at give havsvømmeren en god fornemmelse af, hvor lang en strækning der er tilbagelagt.
  • Brug din fantasi. Der er masser af potentielle pejlemærker omkring dig, som kan hjælpe dig i den rigtige svømmeretning. Også uden at du behøver hæve hovedet og kigge op. Kystlivreddere anvender ofte solstrålernes retning for at holde kursen. Solstråle-tricket er ikke optimalt, men det tillader den havsvømmende kystlivredder at kigge op for hvert 20. crawltag i stedet for at kigge op for hvert 6 tag - og det er det værd.

KYSTLIVREDNING I DANMARK

Havsvømning Konkurrence i havsvømning

Konkurrence i havsvømning er ikke helt det samme som almindelig hygge-havsvømning. Langtfra. Der er masser af andre mennesker omkring en. Har du det godt med at svømme lige midt imellem 400 energisk piskende arme og ben? Foretrækker du at have lidt plads omkring dig? Hav dette i tankerne under din havsvømning. Du er faktisk i stand til selv at bestemme hvor meget menneskemylder du vil have omkring dig. Hvis der er for mange arme og ben, så svøm lidt uden for banen.

Det kan i visse tilfælde anbefales at svømme "på ydersiden" af banen from for "på indersiden" af banen. Ved markerings-bøjen, hvor alle drejer skarpt og prøver at komme så tæt på bøjen som muligt, kan der opstå tumult, som tapper en for energi og næsten umuliggør energiøkonomisk svømning. Hvis du er "på indersiden" af banen, må du bruge tid og kræfter på at arbejde dig gennem et mylder af havsvømmere for at runde bøjen. Er du "på ydersiden" af banen kan du i ro og mag runde bøjen i en stor bue, mens de andre kæmper om at komme tættest på bøjen - lad dem bare tappe sig for energi. Tænk over det næste gang du under konkurrence i havsvømning skal runde en bøje, hvad betaler sig bedst?

Selv om der er fordele i at "ligge på hjul" og lade sig trække afsted af andre svømmere, så må man være påpasselig med den slags - der er nemlig faldgruber. Når man "ligger på hjul" efter en anden havsvømmer, vil man måske opdage, at ens armtag bliver mere uregelmæssige end ellers, fordi man også skal sørge for at holde en forsvarlig position. Og hvis havsvømmeren foran ikke er god til at holde den rigtige kurs, ja så er der sjældent fordele ved at "ligge på hjul". Det vil bare tappe dig for energi.

Lejlighedsvist kan man finde sig en havsvømmer eller gruppe af havsvømmere hvorefter man kan "ligge på hjul" - men det meste af tiden under en havsvømning går med at navigere og med at finde steder, hvor man ugeneret af andre kombatanter kan svømme i fred og samtidig nå målet hurtigst muligt. Vær IKKE overbevist om, at du vinder tid og kræfter ved at "ligge på hjul" fordi det er hurtigere; det kan ikke altid betale sig, så tag bestik af situationen.

Havsvømning Starten er vigtig ved konkurrence i havsvømning

Tag en håndfuld spaghetti (ukogt) og hold dem, så alle spaghettier vender vertikalt på bordfladen. (Hvis du er på kontoret kan du gribe en stor håndfuld blyanter i skrivebords- skuffen som et supstitut). De kan alle holdes på en lille cirkel på bordfladen, så længe de holdes i en vertikal position. Lad nu alle spaghettier/blyanter falde ud af din hånd i samme retning. Herefter ligger de alle hulter til bulter - oven i hinanden - og optager langt mere plads på bordet. Forestil dig nu en bunke kystlivreddere og triathleter til en havsvømnings-konkurrence. I begyndelsen står de alle oppe på stranden eller også træder de vande bag startlinien, mens de venter på startskuddet. De er alle tæt samlede på et meget lille areal. Nu lyder startskuddet og hvad sker der? De går alle fra vertikal stilling til horisontal stilling og ligesom spaghetti ligger de nu alle hulter til bulter og optager langt mere plads. Det undrer vel næppe at mange havsvømmere under starten må modtage mange nådesløse albuehuk og hælspark; ganske simpelt fordi der ikke er plads nok til alle før kombatanterne har spredt sig.

Hvis du ikke ønsker at være en del at alle disse flyvende arme og ben, så planlæg din flugtrute før havsvømningen starter. Start ikke foran i midten af feltet. Start bagest, så der ikke er andre, der vil have din plads i vandet.

Det eneste problem kunne være, at alle de andre havsvømmere er trætte efter den indledende sprint, så trætte, at du må navigere dig gennem dem (eller OVER dem, men det bifalder flinkeskolen vel næppe). En anden mulighed er at starte nær en af siderne. Du kan jo altid svømme lidt længere ud i siden, hvor der ikke er så mange havsvømmere at vige udenom efter at sprinten har gjort dem trætte.

Hvis du vil være forrest og midterst i feltet fra start, så vær forberedt på at skulle der skal kæmpes en energitappende kamp for at bevare sin plads.

Et større, mere kraftfuldt spark er en metode til at få lidt mere plads. Plasket virker afskrækkende på havsvømmerne omkring dig.

Selv om de ikke er bange for at blive sparket, så husk på, at selv de sejeste havsvømmere ikke bryder sig om at tage en indånding, mens de får plasket en syndflod af vand i ansigtet. Et andet beskidt men ofte anvendt trick i havsvømningskonkurrencer er at gøre dine tag lidt bredere og holde underarmen i næsten vertikal stilling under trækket. Dette hjælper dig til at holde havsvømmerne på begge sider af dig på afstand.

KYSTLIVREDNING I DANMARK

Havsvømning Bølger og dønninger

I det følgende sondres mellem bølger (incl. dønninger), "breakers" (kammende bølger) og overflade-krusninger.

Bølger bevæger sig i een retning og får en havsvømmer til at bevæge sig op og ned.

"Breakers" (californisk surfer-udtryk for kammende bølger), er den bølgetype, som dannes, når bølgen når ind på lavt vand.

En "breaker"-bølge kan være meget farlig, da den kan slå dig lige lukt ned i sandbunden, så du brækker nakken omgående. (En anden snak er, at "Breakers" eller "Breaking Waves", som de også kaldes, kan være gode at surf-ride på i Californien).

Overflade-krusninger er resultatet af mange små bølger uden nogen synlig retning. Forestil dig, at du som svømmelærer sender 100 børn ned i et svømmebassin, hvor der hverken er bølgebrydende banetove eller skvulperende. Resultatet er overflade-krusninger. Det samme kan ses ved en havsvømning afviklet i blæsevejr.

Hvor der er vand at svømme i vil man opleve både bølger og overflade-krusninger. Moderne svømmebassiner er designede således, at bølger og overflade-krusninger holdes på et minimum. I havet er det ganske anderledes.

Prøv blot at huske de svømmetagsøvelser du vel i sin tid lavede som konkurrencesvømmer. Ofte bad din svømmetræner dig lave bittesmå finjusteringer i selve isættet at fingerspidserne. Finjusteringer, der måske kunne gøre dig 2/10 sekund hurtigere på 100 m fri, men som er ganske uden betydning i havsvømning, hvor en uventet kæmpebølge jo kan komme forbi og betyde, at din hånd sættes i vandet før den overhovedet er nået forbi din skulder. Dette er ikke ideelt!

For at få ordentlige crawl-armtag i havsvømning må du have armene meget højere over vandoverfladen i selve fremføringen. Og hver gang en arm er færdig med et armtag, bør den løftes meget hurtigt op af vandet og meget hurtigt føres ned igen. Jo kortere tid din arm befinder sig i luften over vandoverfladen, jo mindre sandsynligt er det, at armen generes af pludselige bølger og overflade-krusninger.

Og da bølger som regel bevæger sig i samme retning (dønninger fra en båd er en undtagelse), forestil dig så, hvad der sker, hvis bølgerne kommer fra højre og du kun kan trække vejret i højre side. Det ville sikkert ikke blive nogen fornøjelsessvømmetur. Nej vel. Så derfor: Lær dig vejrtrækning i begge sider.

Havsvømning "Breakers" (kammende bølger)

For nogle mennesker er "breaking waves" (kammende bølger) kilden til morskab og sjov - for andre kan "breaking waves" være en kilde til ødelæggelse.

Hvis du er begynder i havsvømning, så overvej, om du vil være i stand til at tackle en "breaker". Det er godt at være bekendt med denne bølgetype før man møder den i en konkurrence. Bølger "breaker" (kammer over) p.g.a. en interaktion med havbunden. Større bølger begynder at "breake" (at kamme) på større dybder, hvilker vil sige, at de "breaker" længere væk fra stranden end de mindre bølger.

I de fleste tilfælde er maksimumstørrelsen af en bølge forudsigelig. Iagttag dem i et par minutter, se hvor store de er og hvor langt ude de begynder at kamme.

Det bedste sted at svømme er ofte direkte bestemt af, hvor bølgerne "breaker". Mellem de kammende bølger og stranden kastes store vandmasser både indad og udad med en enorm kraft. De fleste mennesker med en vis selvopretholdelsesdrift holder sig helst væk fra dette område. Og selv hvis de prøver at opholde sig der kan de på ydmygende vis nærmest blive centrifugeret og "komme i tørretumbleren", som det hedder på kystlivredder-sprog.

Lige bag "breaker"-bølgerne er dønningerne ofte ret store. Så store, at de vanskeliggør en stilren crawlsvømning.

Desuden kan svømningen vanskeliggøres ved, at en ny bølge - lidt større end de foregående - endnu ikke er nået forbi sit "breaking point" (punket hvor bølgen kammer over / knækker)

Skal man forcere brændingen, gælder det om at komme gennem den hurtigt uden at bølgerne tapper en for energi. Vigtigt er det at man ikke "kæmper mod vandet" - for gør man det, vinder vandet. Vær ikke bange for at lade vandet kaste dig lidt rundt før du ser dit snit til at komme forbi brændingen. Der er masser af tricks til at hjælpe dig gennem brændingen:

  • Dyk under/gennem bølgen. Dette er nok den mest brugbare teknik. Lige før bølgen kammer over, kan du dykke under eller gennem den vertikale mur af vand. Det er smadderlet, hvis man øver sig lidt.
    Nogle gange kan man nøjes med at stå oprejst på sandbunden og vende siden til brændings-bølgen. Når så bølgen har passeret dig, svømmer du ugeneret til havs. Men glem ej, at det er en dårlig ide at stå på bunden og vende siden til, hvis der er tale om en af de store vesterhavsbølger. I så fald må du gøre dig strømlinet og "gå under bølgen" med et delfin-dyk. Alt det øverste vand som er meget turbulent og skummende kaldes "whitewater" og det fører med stor kraft alt flydende materiele - incl. dig - ind mod stranden. En alen under det øverste lag af voldsomt turbulerende "whitewater"-vand, er der ofte ROLIGERE VAND. Dyk ned og find dette roligere vand og kom op til overfladen igen nogle sekunder senere. Husk blot at have luft nok i lungerne før dykket i tilfælde af, at en ny kæmpebrænding rammer dig, når du igen stikker hovedet op af havet. Hvis dette sker, så tag en lynhurtig indånding og dyk ned igen, mens du forholder dig roligt og afslappet uden panik. Uden panik ja.
    Kystlivreddere, der besørger kystlivredning ved Vesterhavet i Nordjylland oplever ofte pludselige kæmpebølger på 1½ meter, mens de befinder sig på hoftedybt vand. Man kan ikke nå at løbe ind til strandkanten og man kan ikke kæmpe mod kæmpebølgen. Hvad gør kystlivredderne så? Jo, de dykker ned til sandbunden og venter nogle sekunder indtil overfladen igen er rolig, hvorefter de stikker hovedet op af havet igen. Indtil videre har alle vore kystlivreddere overlevet brændingen med denne teknik, så vi har levende beviser for at den virker. Teknikken altså.
  • "Gå over bølgen" med et delfin-hop. Hvis bølgen er lille og du stadig er på lavt vand, så betaler det sig tit - med afsæt fra sandbunden - at hoppe over bølgen som en delfin. Men du kan sikkert forestille dig, hvad der ville ske, hvis du forsøger at hoppe over bølgen og det mislykkes - så befinder du dig pludselig halvvejs tilbage ved stranden, når du nogle sekunder senere stikker hovedet op af havet igen.
  • Tving dig selv gennem bølgen. Denne metode er KUN brugbar i tilfælde, hvor bølgen er for stor til at hoppe over og for lille til det betaler sig at "dykke under". Ideen er, at man - stående på havbunden - vender siden til bølgen og læner skuldrene eller hoften ind mod bølgen, mens den kammer over. At vende siden til har den fordel, at vandet passerer omkring dig i stedet for "igennem" dig. Ved at læne sig sideverts ind mod en bølgen er det sandsynligt, at du stadig står oprejst når bølgen har passeret dig.
KYSTLIVREDNING I DANMARK Når endelig du har passeret brændingen og skal svømme længere til havs, så husk at være opmærksom på vesterhavs-dønningernes bevægelse op og ned. Det er meget sandsynligt at du oplever ankel-dybt vand det ene øjeblik og har vand over hovedet det næste. Brug ikke unødige kræfter, men tillad dig selv at at flyde ovenpå hele tiden og undgå at blive søsyg. Du vil temmelig sikkert opleve, at du føres en smule mod kysten, men du har passeret brændingen, så du føres ikke hele vejen ind.

Møder du et hestehul, som jo er en kraftig strøm, der suger dig udad, så kæmp ikke imod. Svøm parallelt med stranden og søg indad mod stranden senere (hvis det er det, du vil), når strømmen har aftaget. Er du en erfaren havsvømmer / kystlivredder, så ville du nok i visse tilfælde være henrykt for at blive suget udad, til havs, i et hestehul. Det er gratis befordring. Og det skal da også nævnes at der findes kystlivredningsanekdoter om kystlivreddere, der har udnyttet hestehuller som befordringsmiddel, hvis de hurtigt skulle svømme ud og komme en badegæst/surfer til undsætning.

Hvorom alting er, så er svømning på havsiden af brændingen oftest relativt roligt. Meget få mennesker ønsker at blive derude for altid og det er heldigvis relativt let at komme ind til stranden igen, da bølgerne bevæger sig hurtigere end du svømmer. Bodysurfing er en ofte anvendt metode når havsvømmere og kystlivreddere hurtigt skal tilbage til stranden.

Den grundlæggende ide med bodysurfing er enkel - indtag en strømlinet position og lad bølgen skubbe dig ind mod kysten. Men dette alene kommer du ikke langt med.

På din cykel.. har du der nogensinde prøvet at køre nedad en lang bakke på frihjul? Hvis du starter nedturen på din cyken med en kraftig acceleration ved at træde til i pedalerne, kan du opnå en utrolig høj hastighed. Jubii!! Men, hvis du starter ved blot at lade cyklen trille nedad af sig selv, så har du ingen chance for at opnå samme høje hastighed. Det er lidt af det samme med bodysurfing.

Hvis du er bag bølgen, når den kammer over, så er det ret sandsynligt, at du ikke kommer til at ride optimalt på den.

Men de fleste mennesker (kystlivreddere, surfere, triathleter og havsvømmere undtaget) fatter ikke, at hvis de er foran bølgetoppen, når den kammer over (ganske vist giver den et godt skub et lille stykke), vil den snart passere. Befinder man sig derimod på toppen af bølgen, i det øjeblik den brækker ("breaker"), kan man det meste af vejen ind mod land forblive en anelse foran den knækkende bølge. Herved rider man bølgen.

Lige i det bølgen "breaker" tages en eller to kraftige crawltag (få "godt fat i vandet"), hold vejret, læg dig i en strømlinet position og lav crawl-benspark som en gal for at blive på bølgetoppen. Nu er der fart på. Masser af fart.

Som en forsikring mod at støde ind i nogen eller noget (og brække fingrene eller slå hovedet), så grib en tommeltot med den modsatte hånd og hold på denne måde hænderne samlede i et nærmest knyttet greb. Hvis du bliver rigtig kystlivredder-skrap til at bodysurfe, bodysurfer du hele vejen ind til strandkanten, hvor du dukker op af vandet og ligner et sandmonster med så meget sand på kroppen, at du kandiderer til beach-volley bane.

Hvis du mener at bodysurfing ikke lige er dig, så løb evt. resten af vejen mod land ("wave-running").

Havsvømning Strøm

Faktisk er der ingen speciel teknik til at svømme med eller imod strøm. Man svømmer på samme måde som i almindelig roligt vand. Svømmer man MOD strøm kommer man ikke rigtigt nogen vejne, så lad være med at spilde for mange kræfter på det. Nogle gange betaler det sig, at svømme PÅ TVÆRS af strømmen indtil man er ude af det strømfulde område. Derefter kan man så rette kursen op igen og styre efter det egentlige mål, som f.eks. kunne være en markeringsbøje, en pynt eller et næs.

Svømmer man MED strømmen og nærmest lader sig "befordre", får man selvsagt foræret en masse energi, og som nævnt er visse kystlivreddere skrappe til at udnytte strømme i hestehuller til egen fordel under redningsaktioner. Men også dygtige folk, der dyster i havsvømning udnytter hestehuller til egen fordel.

Svømning MOD en strøm kan kræve nogle forskellige teknikker. Med en konstant modgående strøm som i en flod du skal svømme opad, bliver du hurtigt udaset. Nogle af dine bestræbelser vil dreje sig om at komme tættere på målet, mens andre af dine bestræbelser vil dreje sig om at kæmpe mod strøm. Mange havsvømningskonkurrencer i områder påvirket af tidevand er timet til at blive afviklet under enten højvande eller lavvande. Ved havsvømningskonkurrencer, hvor den markerede svømmebane er parallel med stranden og hvor man skal svømme to baner, opnår man den ene vej at få strømmen ind fra højre og den anden vej at få strømmen ind fra venstre. Begge veje vil man abstrakt talt - hvis der ses bort fra havbundens statiske beliggenhed - svømme i en bue. I havsvømning betyder denne "bue-svæmning", at den korteste vej mellem to punkter ikke er en ret linie, som vi lærte i underskolens svedige matematiktimer. Og svømmer man op ad floden er det meget sandsynligt, at man (set bort fra bundens statiske beliggenhed), må svømme strækningen i mange etaber af buer for at nå målet. Buer fordi der visse steder i floden kan være turbulæns-fordele skabt af store sten, klippefremspring og andre bundforhold. Hver gang man er nået frem til et nyt sted med turbulæns-fordele kan man få et lille tiltrængt hvil og tage bestik af situationen inden man måske ændrer retning og dermed tager fat på en ny "bue-svømning".

Havsvømning Hestehuller

Enhver livredder og kystlivredder ved, at strømmen ved Vesterhavet plejer at løbe parallelt med stranden. Parallelt også selv om kæmpe vandmasser konstant skyller ind over revlerne mod og mod stranden. Det dybe sted mellem revlen, hvor der er lavavndet, og stranden kaldes for "truget". Det er i "truget" den kystparallelle strøm løber. Men tyngdekraften sætter grænser for, hvor meget vand der kan være i "truget". De kæmpe vandmasser, som kastes ind mod land løber ganske vist langs kysten i et stykke tid, men det varer ikke ved. Så snart vandet (strømmen) kommer til et sted, hvor der er en fordybning i revlen, trækker tyngdekraften vandet denne vej og ud til havs igen. Og der er dér vi har hestehullet. En udadgående strøm perpendikulært på kystlinien. I folkemunde kaldes denne udadgående strøm ofte for en "understrøm". Men i kystmorfologisk terminologi kalder vi det blot for et HESTEHUL, da den udadgående strøm jo både kan være ved og under vandoverfladen. Hestehullets udadgående strøm kan være meget hurtigere end noget menneske kan svømme, men hestehullet er ikke ret bredt. Fanges du utilsigtet i et hestehul, så svøm blot parallelt med kysten og få sekunder senere er du igen væk fra hestehullets udadgående strøm og tilbage på mere venligt vand.

Havsvømning Koldt vand

Er der lagt op til et træls skodvejr med koldt vand den dag der skal afholdes havsvømningskonkurrence ? Brug våddragt ved havsvømning i Vesterhavet. Som nævnt tidligere har våddragten mange fordele. Begyndere i havsvømning laver ofte en vejrtrækningsfejl, når de svømmer i koldt vand. Det kolde vand gør, at de ikke udånder, mens ansigtet er under vand. Udåndingen sker først, når hovedet er over vand, et splitsekund før indåndingen. Dette giver en krampagtig svømmerytme, hvilket enhver konkurrencesvømmer ved. Derfor er det vigtigt at man som begynder i havsvømning tvinger sig selv til at udånde, mens ansigtet er under vand. Svømmerytmen bliver langt bedre og man spilder mindre energi.

Havsvømning Husk at lege

Havsvømning

I seriøs bestræbelse på at blive en god havsvømmer, glemmer mange den vigtigste måde til at blive fortrolig med havvand. Tag ned i den lokale svømmehal og iagttag, hvorledes alle de små børn leger og har det sjovt. Lyt til deres latter. De trives. Og de lærer. Så tillad derfor dig selv at pjatte rundt i vandet nu og da, vær som et barn.

En leg kunne være: "Hvor mange gange kan du forcere en vesterhavsbrænding uden at blive slået ned i sandbunden (pas på hals og nakke!) eller blive sendt tilbage mod stranden?" ; "Hvor langt kan du bodysurfe en bølge uden at blive slået ned i sandbunden?" & "Hvordan føles det at svømme på havsiden af vesterhavsbølgernes brændingspunkt?"
God fornøjelse.
**



[ Send denne side til en ven ] [REDAKTION] [BOOKMARK]


**
Rødhus Strand i panorama

RELATEREDE EMNER:

Kend kystlivredderens FLAG
KYSTLIVREDDER-FLAG: Læs hvad grønt, gult og rødt flag i livreddertårnet betyder.
Foto: Livredning.DK
Konkurrence-tips ved havsvømning
Basalt ved havsvømning
Du er en livredder
AED I DANMARK
Livredder, pas på smittefare!
Livredning - Artikler - Kystlivredning
Uerfarne kan anvende defibrillatorer
Diverse fotos af ny defibrillator (AED)
Derfor POWERHEART AED på badestranden
Derfor POWERHEART AED til politiet
AED er brugervenlig - selv for børn
AED'ens vej til lægmandsbrug
En AED med en Ph.D.
Deltag i ON-LINE DEBATFORUM om AED-defibrillatorer i offentligheden
DRUKNING, GENOPLIVNING & REDNINGSAKTIONER
OPGAVERNE PÅ STRANDEN
KYSTMORFOLOGI
TURIST-ASPEKTET
HISTORIE
REDNINGSUDSTYR
UDLANDET
KYSTLIVREDDERPRØVEN
HOLDFOTO af kystlivreddere ved livreddertårn
HVAD ER EN LIVREDDER / KYSTLIVREDDER ?
BLIV KYSTLIVREDDER

Livredning.DK

WWW Livredning.DK

Op igen
Copyright © 1990-2005  *  Nyhedsmedie for Kystlivredning / Lifeguard Page of Scandinavia, Danish Section, Livredning.DK
FORSIDENDrukningKystmorfologiTurist-aspektHistorieUdlandetRedningsudstyrAEDSiteMap
Opgaverne Litteratur Kystlivredderprøven Online ForumMail ServiceA-ZRedaktion